Webinar med healing fra Malta
Tid: Kl. 19.30
Varighed: Ca. 40 minutter. Ved mange deltagere kan webinaret forlænges op til 1 time, så der er tid til spørgsmål og deling.
Beskrivelse fra YouTube
Healing fra Malta – en guidet rejse gennem dine erfaringer
Velkommen til denne healing fra Malta.
I denne session inviteres du ind i et roligt, energetisk rum, hvor du kan slippe forventningerne og modtage healingen på din egen måde.
Healingen arbejder blandt andet med dine erfaringer – gamle som nye – og med at skabe en form for sortering, transformation og integration. Nogle erfaringer kan være klar til at blive taget med videre som ressourcer og værktøjer, mens andre måske har brug for mere transformation.
Du behøver ikke mærke noget bestemt. Du kan opleve varme, billeder, kropslige fornemmelser, tanker eller blot en dyb ro. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at modtage healingen på.
I begyndelsen guider jeg dig gennem vejrtrækningen og hjælper dig med at skabe forbindelse til jordens kerne, dit hjerte og det ikke-fysiske. Herefter åbnes healingen, og du får mulighed for at lade processen arbejde i dit eget tempo.
En healing med rødder i Malta
Healingen udspringer af en personlig proces, jeg gennemgik i forbindelse med en tidligere rejse til Malta. Det, du oplever i denne video, er en komprimeret version af den proces.
Malta-retreatet er derfor også en naturlig forlængelse af denne healing, hvor vi arbejder videre med nogle af de steder, energier og erfaringer, der knytter sig til Malta.
Retreat på Malta: 5.–12. februar
Hvis du har spørgsmål eller oplevelser, du gerne vil dele, er du velkommen til at skrive en kommentar.