Et af de steder, vi kommer til at besøge på vores rejse til Malta i februar 2027, er Ħal Saflieni Hypogeum – et af Maltas mest fascinerende og mystiske fortidsminder.
Dybt under jorden ligger et mere end 5.000 år gammelt underjordisk tempel- og gravkompleks, hugget direkte ud i den bløde kalksten. Hypogeum betyder ganske enkelt underjordisk – og her bevæger man sig gennem tre niveauer, der tilsammen fortæller historien om et samfund, som levede på Malta længe før de kendte civilisationer, vi normalt forbinder med oldtiden.
Det nederste niveau ligger omkring 10 meter under jordoverfladen. Her findes blandt andet kamre, nicher og dybe udhugninger i klippen. På de øvre niveauer bliver arkitekturen mere detaljeret med søjler, buer, spiraler og rum, der efterligner former fra de samtidige templer, som blev bygget over jorden.
Hypogeum blev både brugt som helligt sted og gravplads. Arkæologer har fundet rester af tusindvis af mennesker, og stedet giver et sjældent indblik i Maltas neolitiske kultur – en kultur, der byggede nogle af verdens ældste fritstående stenmonumenter.
Et af de mest kendte rum er Oracle Room, hvor rummets særlige akustik skaber en bemærkelsesværdig resonans. En dyb stemme kan få en næsten fysisk tilstedeværelse i rummet, mens andre frekvenser ikke har samme effekt.
Men måske er det ikke kun arkitekturen, der gør Hypogeum interessant.
Sleeping Lady
Blandt de mest berømte fund fra Hypogeum er den lille figur, der er blevet kendt som Sleeping Lady – Den Sovende Kvinde.
Figuren forestiller en kvindelig skikkelse, der ligger hvilende på siden. Den er omkring 5.000 år gammel og er i dag udstillet på Maltas National Archaeological Museum.
Arkæologisk kender man ikke den præcise betydning af figuren. Den kan have haft en religiøs eller rituel betydning, men dens egentlige symbolik er stadig åben for fortolkning.
Og netop Sleeping Lady bliver en spændende overgang til en helt anden fortælling om Malta.
Den spirituelle lærer og kanal Jonette Crowley har gennem sit arbejde knyttet Sleeping Lady til en oplevelse, hun havde på Malta, hvor hun kom i kontakt med det væsen, hun kalder Ashtatara – Atlantis’ dronning.
For Crowley blev Malta og især billedet af den sovende kvindelige figur forbundet med en langt ældre spirituel historie og med det, hun senere kom til at arbejde med som Grail Codes og aktiveringen af gamle bevidsthedskoder.
Det er en anden måde at se stedet på end den arkæologiske. Og netop spændingsfeltet mellem det, vi ved historisk, og det, der gennem generationer er blevet oplevet og fortolket spirituelt, er noget af det, der gør Malta så fascinerende.
